Lokalgruppemøde for København og Omegn
Så blev det onsdag den 3. maj, og solen skinnede stadig fra en skyfri himmel, da 35 glade mennesker mødte op til lokalgruppemøde på Busses Skole i Gentofte.

Så blev det onsdag den 3. maj, og solen skinnede stadig fra en skyfri himmel, da 35 glade mennesker mødte op til lokalgruppemøde på Busses Skole i Gentofte.

Vi indledte mødet med en kop kaffe og en ostemad, og herefter fortalte ergoterapeut Maja Knudsen om sine oplevelser omkring udarbejdelsen af et bachelor-projekt omkring ”den glemte person ved HC – Ægtefællen”. Maja og hendes medstuderende har interviewet en del personer omkring emnet, og det har givet anledning til megen snak omkring hvad det betyder for en familie, når HC bliver en del af hverdagen. Der blev stillet mange spørgsmål, og vi fornemmede tydeligt, at HC også var ”kommet ind under huden” på Maja, der levende og engageret delte sine oplevelser med os.
Efter Majas indlæg gik snakken livligt omkring bordene – det blev med andre ord endnu et hyggeligt møde i lokalgruppen.

Næste gang vi ses er torsdag den 7. september, hvor socialrådgiver Bodil Davidsen lægger vejen forbi, for at fortælle lidt om, hvordan vi tackler de sociale myndigheder.



Hvis man ønsker at læse uddrag af bachelorprojektet, kan det ses på denne hjemmeside under ”Om Huntingtons Chorea – forskning”.
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50