Sommerophold 2006
Årets sommerophold er under planlægning, og det er ved at være tid at tilmelde sig. Se nærmere under læs mere, eller i LHC-nyt nr. 1, som udkommer 10. marts.

Sommerophold på Vejlefjord 2006
Har du nogensinde været på Vejlefjord Centret….? Hvis ikke, så er det på tide at nyde et ophold sammen med dem, der kommer år efter år.

Landsforeningen afholder igen i år sommerophold på Vejlefjordcentret ved Stouby – et sted med skov, strand og højt til himlen! Vi satser på sol og sommer, masser af fælles aktiviteter på land og i vand, hygge, samvær og ”gyldne øjeblikke” – altså alt det, der hører et sommerophold til.

Opholdet, der finder sted fra mandag den 26. juni til lørdag den 1. juli er for personer med Huntingtons chorea. Der er plads til alle – både de, der er relativt langt i sygdomsforløbet, men også de, der måske ikke føler sig så hårdt ramt af sygdommen endnu.

Prisen for opholdet (ankomst mandag eftermiddag, hjemrejse lørdag formiddag) er per person:

Kr. 2100,00

Såfremt man ikke er selvhjulpen forventes det, at man har egen hjælper med.

Tilmelding på kuponen i LHC-nyt nr. 1, der sendes til LHC, Bystævneparken 23, 701,. 2700 Brønshøj. Tilmeldingsfrist den 15. april 2006. Har du spørgsmål, så ring til mig på tlf. 44 91 60 76.

Vi glæder os til at byde såvel nye som kendte ansigter velkommen igen.

Bettina Thoby
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50