Foreningspanelet ophører
Gennem de sidste par år har Landsforeningen haft et samarbejde med Foreningspanelet, og en del af foreningens medlemmer har svaret på forskellige spørgeskemaundersøgelser og doneret deres honorar for det til foreningen.
Det siger vi tak for, det har givet en fin lille ekstra indtægt til foreningen 
Desværre har vi fået en meddelelse fra Foreningspanelet om, at det ophører pr. 1. august.
Er du blandt dem, der har svaret på spørgeskemaundersøgelser, vil du i løbet af en uge eller to modtage en mail, hvori du opfordres til at overføre dit opsparede beløb til din forening, inden panelet lukkes ned. Vi håber på den måde at få de sidste kroner med i puljen, inden hele regnskabet afsluttes og vi får den sidste udbetaling fra Foreningspanelet.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at sådan et velfungerende projekt ophører, men det kan vi ikke gøre noget ved.
Blot takke alle dem, der har bidraget med deres tid (og dermed med penge), så det gøres hermed: TAK 

Der er ikke yderligere tekst til den valgte nyhed.
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50