|
|
|
Som mange sikkert har set, læst eller hørt, er debatten om forsikring og gentest blusset op den 10. februar pga. en aktuel sag, der har været i medierne.
|
Når en rask risikoperson kommer til rådgivning før evt. gentest, nævnes de forsikringsmæssige forhold med henvisning til Forsikringsaftaleloven à 1997, § 3a:
”Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes eller andre personers nuværende eller tidligere helbredstilstand.”
Dette betyder i praksis, at et forsikringsselskab ikke må bruge gentest til at vurdere den fremtidige risiko for, om forsikringstagerbliver syg. De må ikke bede om sådanne gentest. De må ikke modtage resultater fra sådanne gentest, og hvis de har viden om resultat af en evt. gentest, må de ikke bruge det.
Men de har krav på at man oplyser om evt. sygdom i familien, såfremt man er bekendt med den.
Efter en mand med risiko for arvelig tarmkræft fik afslag på forsikring i 2007 skrev medlemmerne af Det Etiske Råd i et høringssvar bl.a.: ”Rådet tilslutter sig bestemmelsernes bestræbelse for at sikre forsikringstagerens ret til selv at bestemme, om man ønsker at få foretaget en gentest. Rådet ønsker imidlertid at gøre opmærksom på, at der også kan være problemer knyttet til at forpligte et privatejet forsikringssystem til at påtage sig forsikringsopgaven. Problemet er blandt andet, at private forsikringsordninger normalt bygger på et princip om, at de mange, der tilfældigvis ikke rammes (det er de heldige) støtter de få, som tilfældigvis rammes (det er de uheldige). Men det er netop en forudsætning, at der er tale om tilfældigheder, således at de, der på forhånd har en kendt stor risiko, enten udelukkes fra ordningen eller indgår på særlige (begrænsede eller dyrere) vilkår. Med adgang til gentest kunne forsikringsordningerne derved i en vis forstand gøres mere tidssvarende.”
Siden har debatten med jævne mellemrum bølget frem og tilbage omkring regler og retfærdighed ved de danske regler, som f.eks. er helt anderledes end de engelske. Samtidig er vores viden om arvelige faktorer ved flere og flere sygdomme øget, så det er blevet endnu mere aktuelt nu, hvor der ydermere synes at ”være gået politik i den”.
”Det er uacceptabelt, at der er mennesker, der, selvom de beviseligt er sunde og raske, havner i en forsikringsklemme og ikke kan tegne forsikring, fordi deres familiemedlemmer har været syge,” udtaler de radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, og formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), melder også ud, at lovgivningen bør revurderes.
Der sker således en masse i den offentlige debat lige nu, men indtil videre må vi holde os til de gældende regler og lade fagfolk forsøge at hjælpe dem, der kommer i klemme.
|
|
|
|
|
