|
|
Det har i bestyrelsen længe været et ønske at give medlemmerne mulighed for at mødes i et forum, hvor man kan finde folk i samme situation som én selv. Gennem mange år har man afholdt temadage for ægtefæller, og der har også været et årligt weekendseminar for unge med tilknytning til HC under den ene eller den anden form.
Der findes mange, der måske ikke lige falder ind under kategorien ”unge”, og som heller ikke er ægtefæller til en HC-ramt, men som har et stort behov for at tale sammen. Vi har derfor forsøgt at tage det bedste fra de to eksisterende arrangementer og koge det sammen til det, vi under én hat kalder:
Rundt om HC
En udvidet temadag, og et forkortet weekendseminar på én gang – og med alle grupper på programmet.
|
|
Vi har reserveret Vejlefjord Centret ved Stouby til lejligheden, og indbyder til følgende program:
|
 |
|
|
Lørdag den 12. november 2005
Kl. 10.30 Ankomst og kaffe
Kl. 11.00 Oplæg: HC – hvad ved vi i dag v/Sven Asger Sørensen
Kl. 11.30 En personlig beretning
Kl. 12.00 Frokost og evt. indkvartering
Kl. 13.00 Her har man mulighed for at vælge sig ind på ét af fire foredrag:
1. Hvordan kan vi lette dagligdagen v/specialergoterapeut Annette Kjærsgaard og sygeplejerske Merethe Lüttichau
2. Vi vil gerne ha’ børn – og hvad følger der så med af spørgsmål og tanker v/Sven Asger Sørensen
3. Find dine ressourcer når sygdommen kommer – specifikt målrettet støttepersoner (herunder alle der hører til under grupperne 4, 5, 6 og 7 – se nedenstående liste) v/psykolog Lotte Huniche
4. Find dine ressourcer når/hvis sygdommen kommer – specifikt målrettet risikopersoner og positivt testede personer (herunder alle, der hører til under grupperne 1, 2 og 3 – se nedenstående liste) v/psykolog Tine Wøbbe
Kl. 14.15 Pause
Kl. 14.30 Gruppedebat efter følgende opdeling:
1. Positivt testede risikopersoner med og uden begyndende symptomer
2. Negativt testede risikopersoner
3. Ikke testede risikopersoner
4. Ægtefæller/partnere
5. Venner og øvrig familie
6. Raske forældre med risikobørn
7. Raske forældre med syge børn
Under debatten indtages kaffe og kage i de enkelte grupper
Kl. 17.00 Fælles aktiviteter og hyggeligt samvær (medbring gerne ”indendørs tøj og sko”)
Kl. 18.30 Fælles middag og herefter almindelig hygge til vi ”tørner ind”
Søndag den 13. november 2005
Kl. 07.15 Morgendukkert i svømmehallen (dette er forholdsvis frivilligt – medbring badetøj)!
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Oplæg omkring lokalgrupper/regionsgrupper v/Bettina Thoby, Henning Muldager og Else Jensen
Kl. 09.30 Gruppedebat omkring lokalgrupper/regionsgrupper
Kl. 10.15 Oplæg ”Familierelationer og HC - forskellige måder at leve på med HC i familien”
v/psykolog Lotte Huniche
Kl. 10.45 Oplæg: Symptomer og behandling ved HC v/overlæge Jørgen Nielsen
Kl. 11.30 Forskningsnyt v/lektor Lis Hasholt
Kl. 12.00 Afrunding, sandwich og tak for denne gang
Anne-Grethe Thøgersen fra Findus vil demonstrere diætprodukter i pauserne om lørdagen.
Der vil være mulighed for at tilmelde sig arrangementet på forskellig måde, og til forskellig pris.
Priser for medlemmer af foreningen:
Deltagelse fra kl. 10.30 til 17.00 lørdag, pris uanset medlemskab af foreningen 200,00
Deltagelse fra kl. 09.00 til 12.00 søndag, pris uanset medlemskab af foreningen 100,00
Deltagelse i hele arrangementet, pris pr. medlem kr. 500,00
Deltagelse i hele arrangementet, pris pr. person for ikke medlemmer kr. 1500,00
Priserne er inkl. en øl eller vand til frokosten lørdag men excl. alle øvrige drikkevarer.
|
|
| Arrangementet vil blive omtalt i LHC-NYT nr. 2, der udkommer 10. juni 2005, hvorefter tilmelding vil være mulig. |
|
|
|
|