Personer søges
Vi søger raske kontrolpersoner til en undersøgelse af serotoninsystemets indflydelse ved HC. Dette system er involveret ved f.eks. depression og andre psykiske symptomer. Desuden vil vi undersøge om aktivering af immunsystemet har betydning for debuttidspunkt og symptomer.
Vi vil derfor undersøge om det er muligt at inddele personer med HC i forskellige grupper på grundlag af symptomer, og om der i disse grupper er målbare molekylærbiologiske, mentale, psykiske og personlighedsmæssige forskelle. Viden om forskellige symptomgrupper kan have betydning for udviklingen af en mere specifik behandling.

Undersøgelsen består af en lægelig og en neuropsykologisk del, hvor der foretages klinisk undersøgelse, blodprøve og lumbalpunktur samt test af funktioner og personlighedstræk.
Hvor:
Afsnit for Neurogenetik, Hukommelsesklinikken, Neurologisk afdeling, Rigshospitalet. Blegdamsvej 9, afsnit 6702, 2100 København Ø.

Hvornår:
Projektet starter i begyndelsen af 2012 og fortsætter 2-3 år.
Det samlede undersøgelsesprogram tager 2 dage med ca. 5 timer per dag og tidspunktet kan så vidt muligt tilpasses så det passer til dine ønsker.

Krav:
Du skal være testet for HC, og må ikke have sygdomsanlægget. Desuden skal du være rask og interesseret i at deltage.
Undersøgelserne indgår i et større HC forskningsprojekt og resultaterne vil blive anonymiseret, ligesom de ikke vil blive oplyst til de enkelte deltagere.

Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité, nr: H-2-2011-085

Yderligere oplysninger og tilkendegivelse af ønske om at deltage fås hos kontaktpersoner:

Ida Unmack Larsen, neuropsykolog og Ph.d.-studerende
Tua Vinther-Jensen, læge og Ph.d.-studerende
Mail: hdprojekt2012@gmail.com, Tlf: 35456287
eller hos
afdelingslæge Lena E. Hjermind og overlæge Jørgen E. Nielsen
Hukommelsesklinikken, Rigshopitalet
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50