Forskningsdag 19. nov. 2011
På Panum instituttet glæder de sig til at kunne vise hvad der sker indenfor HC forskningen i København lige nu. Studerende, laboranter, unge såvel som ældre forskere samt samarbejdspartnere vil præsentere deres projekter. De omfatter både molekylære og kliniske undersøgelser, samt projekter der bygger bro mellem disse. Målet er at give deltagerne et indblik i de mange forskellige aspekter af arbejdet, og der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion.

Forskningsdag 19. nov. 2011
Det er med glæde at vi tager imod Landsforeningens opfordring om at afholde en forskningsdag her på Panum instituttet: det er godt 5 år siden, at vi sidst har inviteret til forskningsdag, og vi håber med denne dag at kunne vise jer hvad der sker indenfor HC forskningen i København lige nu. Vores studerende, laboranter, unge såvel som ældre forskere samt samarbejdspartnere vil præsentere deres projekter. De omfatter både molekylære og kliniske undersøgelser, samt projekter der bygger bro mellem disse. Vores mål er at give deltagerne et indblik i de mange forskellige aspekter af vores arbejde, ligesom vi håber at pauserne vil blive brugt til spørgsmål og diskussion.

Det foregår lørdag den 19. november 2011 kl. 10.00 til 16.00 på Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200 København N (Haderup Auditoriet).

Foreløbigt program:

10.00-10.15 Velkomst

10.15-11.35 Huntingtin: Ændringer i det mutante huntingtin. Hvad betyder det at huntingtin bliver foldet forkert og kløvet i mindre stykker?

11.35-11.55 Kaffepause.

11.55-12.30 Hvilken skade gør det mutante huntingtin i hjernen, blodet og leveren? Vi ser på dyremodeller, cellemodeller og undersøgelser af HC patienter.

12.30-13.30 Frokost.

13.30-14.45 Kliniske undersøgelser og registrering af patienter og familier. Hvordan bruger vi det i forskningen?

14.45-15.00 Strække ben pause.

15.00-16.00 Behandling: Afprøvning af ny medicin. Genterapi.

Afslutning.

Det endelige program med specifikke emner og foredragsholdere vil blive tilsendt deltagerne elektronisk eller pr. brev og vil blive offentliggjort på www.lhc.dk en måned før forskningsdagen.

Vi glæder os til at se Jer.

På alles vegne,
Lis Hasholt


Praktiske oplysninger:

Prisen for deltagelse er 100 kr. per person.

Tilmeldingsfristen er senest fredag den 7. oktober, men der er et begrænset antal pladser, og de tildeles efter ”først-til-mølle-princippet”.

Tilmelding kan foretages ved at sende en mail til kontor@lhc.dk med oplysning om navn og adresse og tlf. nr. på alle deltagere.
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50