Skovtur, København og Omegn
Så nærmer lokalgruppens skovtur sig, og vi håber at se rigtig mange deltagere lørdag den 27. august. Vi satser på en rigtig hyggelig dag i Dyrehaven, hvor vi starter med at spise vores mad på udendørs arealet ved Peter Lieps Hus. Herefter kan vi, hvis der er stemning for det, gå en tur på Bakken og kigge på dem, der har lyst til at prøve nogle af forlystelserne. Klik på læs mere for detaljer og tilmeldingsfrist.
På glædeligt gensyn til en hyggelig dag.
Bente & Bettina

Skovtur med Lokalgruppe København og Omegn
Et kig i kalenderen afslører, at der bare er 3½ uge til lokalgruppen for København og Omegn holder skovtur i Dyrehaven.



Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme med, så vi kan få en hyggelig dag sammen.



Praktisk info:



Dato: Lørdag den 27. august

Mødetid: Kl. 11.00

Mødested: Den røde port tæt på Klampenborg Station

Medbring: Skovtursmadpakken samt penge til drikkevarer

Tilmelding: Senest søndag den 21. august til Bente Bosse på tlf. 25 38 03 23 eller mail bentebosse@pc.dk



Vi har bestilt opdækning på udendørs arealet ved Peter Lieps Hus (denne udgift dækker LHC). Her kan vi nyde vores medbragte mad, men vi skal købe vores drikkevarer i restauranten. Dette medfører en lille udgift for hver enkelt, men der er den fordel, at vi slipper for at sidde i græsset, og vi er tæt på toiletter. Og så er det et rigtig hyggeligt område med udsigt til Bakken og hestevognene, der kører forbi.

Når vi har spist vores mad kan vi, hvis der er stemning for det, gå en tur på Bakken og kigge på dem, der har lyst til at prøve nogle af forlystelserneJ

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag – og bager nok en lille kage til fælles bedste.


Mange sommerhilsner

Bente & Bettina
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50