Fejl på kontingentopkrævning
Øv, øv og atter øv! I disse dage lander girokort til indbetaling af kontingent i alle medlemmers postkasse. Desværre har der indsneget sig en fejl i betalingslinien. De tal, der står i 71-linien nederst på kortet kan ikke bruges. Dette er MEGET BEKLAGELIGT, men der er ikke noget at gøre ved det nu – kortene er sendt.
Klik på læs mere for at se, hvad du kan gøre for at kunne indbetale kontingentet alligevel.

Indbetaling af kontingent
Desværre er der gået noget galt i den beregning, der laver de tal, der styrer indbetalingerne af kontingentet. Mange af vores medlemmer vil derfor opleve, at betalingen bliver afvist, hvis man prøver at betale med net-bank.

Der er nu 3 muligheder:

1. Man kan vælge at indbetale pengene til foreningens konto 6150-0001181350 med TYDELIG ANGIVELSE af medlemsnr. (findes øverst i brevet med kontingentopkrævningen) og/eller fulde navn.

2. Man kan sende en mail til kontor@lhc.dk og få oplyst de rigtige tal til betalingslinien.

3. Man kan ringe til kasserer Karen Ørndrup på 49 14 04 49 og få oplyst de rigtige tal til betalingslinien.

Vi beklager ulejligheden, og programmøren har rettet fejlen, så det ikke skulle kunne ske igen.

I denne situation vælger vi også at sende en mail ud til alle de mailadresser, vi har i databasen, det kan derfor være, at du også modtager en mail med besked om sagen.
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50