Ægtefælledag lørdag den 19. marts
Hermed inviteres til Ægtefælledag for ægtefæller/samlevere til HC-syge og positivt testede

Lørdag den 19. marts fra kl. 10.00 til kl. 19.00.

Dagen kommer til at gå med at drøfte de udfordringer, man har i hverdagen samt de tanker hver især gør sig omkring HC.

Klik på "læs mere" for information om program og tilmelding.

Ægtefælledag lørdag den 19. marts 2011
Hermed inviteres til Ægtefælledag for ægtefæller/samlevere til HC-syge og positivt testede

Lørdag den 19. marts fra kl. 10.00 til kl. 19.00.

Dagen kommer til at gå med at drøfte de udfordringer, man har i hverdagen samt de tanker hver især gør sig omkring HC.

Arrangementet afholdes hos Anders Lyng, C.M. Larsens Allé 9, 2770 Kastrup (ca. 400 m. gang fra Metrostation Kastrup)

Seneste tilmelding er 1. marts, send en mail til avlyng@gmail.com eller bettina@lhc.dk eller ring på 53 20 78 50.

Deltagelse i dagen er gratis.

Program for dagen:
Kaffe m. brød
Præsentationsrunde og indledende debat
Frokost
Gruppedebat
Gåtur
Eftermiddagskaffe
Gruppedebat
Aftensmad
Se hvad Anders skrev efter at have deltaget i ægtefælledag i august 2010 i Vinderup:

Jeg vil gerne på vegne af os, der deltog i ægtefælledag, sige tusind tak for et rigtig godt møde. Det var dejligt at møde andre, der er i samme båd, så man kunne få talt alt det igennem, man går og tumler med i hovedet hver dag.
Jeg selv kom fra København og var spændt på, hvordan det ville gå, men blev så glad for den måde, jeg blev modtaget på. Det var også utrolig rart, at vi hurtigt i samtalen med hinanden begyndte at kunne hjælpe hinanden med gode råd og erfaringer.

Jeg håber, at ægtefælledage vil blive taget op i de forskellige afdelinger. Jeg tror, der er mange ægtefæller som mig, der ville have godt af at tale med andre ligesindede.
Det er ikke så længe siden, min kone fik stillet diagnosen, og det er gået så utroligt stærk. Til tider føler man sig fortabt, men så er det utrolig rart, at der er nogen, man kan henvende sig til uden at man behøver at forklare så meget.
Med ægtefælledage kan vi hjælpe hinanden.

Kære Else, John, Laila og Aksel
Endnu engang et stort tak til jer fra os deltagere.
Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50