|
|
Sjældne Diagnoser søger frivillige til at fortælle deres egen historie. Historierne skal bruges til en ny debat, der offentliggøres på Sjældne Diagnosers hjemmeside www.sjaeldnediagnoser.dk på Sjældne-dagen, den 28. februar 2011. Er du interesseret?
|
|
I forbindelse med Sjældne-dagen 2008 gav Sjældne Diagnoser sjældne borgere mulighed for at
fortælle deres egen historie på www.sjaeldnediagnoser.dk.
Det var oprindelig tænkt som en tidsbegrænset mulighed, men er imidlertid blevet så stor en succes, at Sjældne Diagnoser har besluttet at gøre initiativet til en permanent og integreret del af hjemmesiden.
Fra Sjældne-dagen den 28. februar 2011 vil det være muligt for alle interesserede at fortælle deres egen historie og kommentere på andres www.sjaeldnediagnoser.dk/debat.
Fortæl din historie
Sjældne Diagnoser har brug for dig, hvis du har lyst til at fortælle din egen historie og lade den være blandt de første, tilgængelige historier på den ny debat på www.sjaeldnediagnoser.dk.
Din historie skal tjene som eksempel, så andre føler sig inspirerede til at fortælle deres historie. Den kan antage alle mulige former den kan være kort eller lang, detaljerig eller overordnet. Det vigtigste er, at historien er din, og at du har lyst til at fortælle den til andre.
Der er brug for fortællinger fra børn, unge, voksne og pårørende.
Det praktiske
Vi vil meget gerne have din tilbagemelding senest mandag den 24. januar 2011. Historien skal være sekretariatet i hænde inden mandag den 7. februar 2011. Vi hjælper dig gerne med det praktiske såsom opsætning på hjemmesiden og korrekturlæsning.
Kontakt studentermedarbejder Maria Christensen på mc@sjaeldnediagnoser.dk eller telefon 33 45
55 18 for yderligere oplysninger. |
|
|
|
|