|
|
I begyndel-
sen af september mødtes læger og forskere fra Europa (og øvrige dele af verden) til møde om HC i Prag. Mødet var arrangeret af EHDN (European Huntingtons Disease Network). Klik på "læs mere" for at se hvad Lis Halsholt skrive om, hvad der bl.a. blev talt om ved mødet.
|
|
Dette års møde havde samlet ca. 450 deltagere, og selv om det er det europæiske netværks forum deltog også en del kollegaer fra USA og Canada. Programmet spænde vidt, men skal et gennemgående tema fremhæves må det være interessen for de meget tidlige symptomer på HC. I øjeblikket regner man sygdommens udbrud fra det tidspunkt, hvor der er tydelige motoriske problemer, selvom det er velkendt at bevægeforstyrrelserne varierer meget fra patient til patient, ligesom det er velkendt at de første symptomer på HC ofte er af psykisk art. Problemet er, at der mangler sikre metoder til at måle disse forandringer. For at forbedre metoderne og for at kunne kortlægge hvornår symptomerne starter er det vigtigt at risikopersoner, som er testet positive og som endnu ikke har symptomer undersøges løbende, dvs med ca. et års mellemrum. Mange vil ikke være interesserede i at medvirke i sådan et projekt, men det er vigtigt at understrege dels, at man ikke behøver at få resultaterne af testen før man selv ønsker det, dels at de oplysninger man får skal bruges når der skal afprøves ny medicin til behandling af HC. Man vil gerne begynde på behandling så tidligt som muligt, fordi man tror at det vil give det bedste resultat, men hvis man ikke ved hvad man skal undersøge har man et alvorligt problem.
I sidste nr. af LHC nyt skrev Anne Nørremølle om antisense strategi og om hvordan man forsøger at slukke for det forlængede, giftige, huntingtin ved hjælp af små DNA molekyler eller RNA molekyler. Dette er en form for genterapi, som er meget lovende, men hvor der også er store problemer der skal løses før det kan bruges til behandling. Det var flere nye undersøgelser af, hvordan antisense virker og lovende resultater, som bringer os et lille stykke videre. Et vigtigt resultat var, at antisense givet til en abe med HC forbyggede tab af hjerneceller. Hidtil har man kun undersøgt det i mus eller andre små dyr, hvis hjerne er meget mindre og derfor nemmere at få fordelt antisense molekylerne i.
Der blev også præsenteret nye resultater fra Neurosearch vedrørende Huntexil, men beregningerne var ikke færdige, så det er endnu ikke muligt at sige om og hvornår præparatet kommer på markedet. Så snart det er afgørende nyt om stoffet vil vi informere om det.
Efterhånden er der mange undersøgelser der viser, at HC patienters stofskifte ude i cellerne bliver nedsat som sygdommen skrider frem, men vi ved endnu ikke hvorfor, og det er svært at få et overblik over de mange processer i cellerne, som spiller sammen om dette. Her kan vi få hjælp af databaserne som indeholder alle oplysningerne og som eksperter kan trække oplysninger ud af og kombinere, så det giver os nye idéer om hvad det egentlig er der går så galt specielt i hjernecellerne.
|
|
|
|
|
