|
|
Lørdag den 28. august var der ægtefælledag hos Laila og Aksel i Handbjerg.
Det blev en rigtig god dag, med stort udbytte for deltagerne. Se, hvad en af deltagerne skriver, ved at trykke på "Læs mere".
|
|
Jeg vil gerne på vegne af os, der deltog i ægtefælledag, sige tusind tak for et rigtig godt møde. Det var dejligt at møde andre, der er i samme båd, så man kunne få talt alt det igennem, man går og tumler med i hovedet hver dag.
Jeg selv kom fra København og var spændt på, hvordan det ville gå, men blev så glad for den måde, jeg blev modtaget på. Det var også utrolig rart, at vi hurtigt i samtalen med hinanden begyndte at kunne hjælpe hinanden med gode råd og erfaringer.
Jeg håber, at ægtefælledage vil blive taget op i de forskellige afdelinger. Jeg tror, der er mange ægtefæller som mig, der ville have godt af at tale med andre ligesindede.
Det er ikke så længe siden, min kone fik stillet diagnosen, og det er gået så utroligt stærk. Til tider føler man sig fortabt, men så er det utrolig rart, at der er nogen, man kan henvende sig til uden at man behøver at forklare så meget.
Med ægtefælledage kan vi hjælpe hinanden.
Kære Else, John, Laila og Aksel
Endnu engang et stort tak til jer fra os deltagere.
Mange hilsner til jer alle
Anders Vibestrup Lyng
|
|
|
|
|