|
|
Fra Universitetet i Leiden er der offetliggjort en undersøgelse over vægttabet ved HC. Undersøgelsen er lavet i et europæisk samarbejde udgået fra det europæiske HC-netværk og register.
|
I undersøgelsen deltog 517 personer med tidlige HC-symptomer, som blev fulgt over tre år. Foruden vægten målte man deres CAG længde i HC genet samt en række faktorer som ses ved HC. Sideløbende undersøgte man mus, der har fået overført HC-genet. Man bestemte musenes vægt og kalorieindtagelse og sammenholdt det med CAG-længden.
Hos personerne med HC fandt man, at der skete et vægttab gennem de tre år og at vægttabet skete hurtigere hos personer med de længste CAG. Derimod fandt man ingen sammenhæng mellem vægttabet og de øvrige HC-faktorer. Hos musene fandt man tilsvarende, at de mus der havde et HC-gen med mange CAG havde den laveste vægt og største kalorieindtagelse.
Det konkluderes, at vægttabet ved HC har direkte sammenhæng med CAG-længden muligvis som følge af et øget stofskifte.
Sven Asger Sørensen |
|
|
|
|