Den finske HC-forenings 10-års jubilæum
Lørdag de, 24. november afholdt den finske HC-forening et seminar for at fejre foreningens 10 års jubilæum. Finske HC-forere gjorde rede for HC i Finland.

Den finske HC forening er oprettet for 10 år siden. Det er ikke en selvstændig forening som den danske og norske HC-forening, idet den finske er en del af den finske Parkinsonforening, der fungerer som paraplyorganisation. Årsagen til det er, at der tilsyneladende kun er meget få tilfælde af HC i Finland. Den finske forening er ganske lille: der er kun 80 medlemmer, mens den norske har 400 og den danske næsten 900 medlemmer. På billedet ser man deltagerne i seminaret, som udgjorde en væsetnlig del af den finske forening.

I Sverige har man også en HC-forning, men den er også under en paraplyorganisation.

Såvel den norske som den danske forening var blevet inviteret og deltog i jubilæet. Fra Danmark deltog Landsforeningens formand Sven Asger Sørensen og bestyreslsesmedlem Lis Hasholt.

Ved mødet benyttede man lejligheden til at drøfte oprettelsen af en Nordisk HC-forening. Den tanke har været fremme tidligere og nu føler man, at tiden er moden til at danne en sådan forening til gavn for de nordiske hc-familier.

Landsforeningen Huntingtons Sygdom - Bystævneparken 23, 701 - 2700 Brønshøj - Tlf. 53 20 78 50