|
|
Succes’en er i hus….! Over 80 mennesker deltog den 4. og 5. november i ”Rundt om HC” på Kobæk Strand Konferencecenter, og det blev som vanligt en tæt weekend, med mange gode oplæg og efterfølgende samtaler rundt omkring.
|
|
Lørdag den 4. november mødtes vi på Kobæk Strand Konferencecenter, der udefra måske ikke synede af så meget, men indeni rummede alt det, man kan forvente af et moderne konferencecenter – inklusive en rigtig rar atmosfære!
Vi startede dagen med en kop kaffe og et stykke brød, og efter velkomsten blev ordet givet til læge Bjørn Quistorff, der forsøgte at føre os ind i mysterierne omkring menneskets stofskifte.
Vi måtte haste til næste programpunkt, der bestod af foredrag efter eget valg (der var 4 muligheder), og her er det helt klart, at man de fleste steder godt kunne have brugt meget mere tid…..!
|
 |
|
|
En suveræn frokost, og herefter et nyt foredrag – der er skam nok at se til sådan en lørdag!
Dagens sidste programpunkt var gruppedebatter, hvor man var placeret i en gruppe, der udelukkende bestod af folk i samme situation som en selv. Et programpunkt, der som regel bliver sat pris på, da man her får mulighed for at høre andres tilgang til de samme ting, man selv går og tumler med.
Så blev det ganske uofficielt, og efter en god middag var der hygge og afslappet stemning omkring kaffebuffet og bar.
|
 |
|
|
 |
Søndag formiddag bød programmet på 4 meget personlige beretninger fra 4 af deltagerne, der hver især har HC tæt inde på livet. De delte deres tanker og ideer med os andre på en fantastisk måde – hver for sig nogle meget stærke indlæg, der er med til at give debatten tyngde og bund.
Afslutningsvis tog vi en kort evaluering, der tydeligt viste, at der er et stort ønske om at gentage arrangementet til næste år. I skrivende stund kan dette ikke loves – men der vil blive arbejdet på sagen.
Tak til alle der deltog, og dermed også bidrog til at gøre weekenden til det, den var: Meget livsbekræftende, trods det tunge emne, der er grunden til, at vi samles.
Bettina Thoby
|
|
|
Se flere billeder i billedgalleriet under Arrangementer i LHC |
|
|
|
|