|
|
Så er weekendseminaret overstået, og jeg tør godt vove den påstand, at det er VEL overstået.
30 spændte deltagere mødte op på Vejlefjord centeret fredag den 14. november, de fleste af dem for første gang - enkelte havde været med før.
|
|
| Så er weekendseminaret overstået, og jeg tør godt vove den påstand, at det er VEL overstået. |
|
| 30 spændte deltagere mødte op på Vejlefjord centeret fredag den 14. november, de fleste af dem for første gang - enkelte havde været med før. |
|
 |
Efter ankomst kastede vi os over den lækre buffet, og snakken kom så småt i gang rundt om bordene. Da alle var blevet mætte bød foreningens formand Asger Sørensen velkommen, og herefter tog vi en kort præsentationsrunde af os, der "var med fra foreningen". Lis Hasholt, bestyrelsesmedlem og ansat på Panum, hvor hun forsker i HC, Bodil Davidsen, foreningens socialrådgiver, Tine Wøbbe, en af foreningens psykologer og "mig selv", bestyrelsesmedlem og "praktisk gris". Næste programpunkt var et par "navnelege". Vi klappede os det meste af vejen rundt, og efterfølgende tog vi en lille skydeleg, hvor Torben vandt den afgørende duel! Resten af aftenen gik med at lære hinanden lidt bedre at kende. |
|
|
Lørdag morgen var der 7 friske folk i svømmehallen kl. 7.30 - ikke så ringe! Morgenmad mellem 8.00 og 9.00 - det var også her vi sang fødselsdagssang for Rikke L.
Klokken 9.00 startede så det officielle program, og efter et par praktiske bemærkninger lagde Asger ud med at forklare lidt om sygdomsforløb, og hvordan det påvirker hele familien at der er konstateret HC. Lis tog over og ledte os gennem gener, kromosomer, proteiner og aminosyrer for at give os lidt baggrundsviden om, hvad det er der sker i kroppen, når HC opstår. |
|
Efter en kort pause kom så det første af weekendens "tætte" punkter. 2 af deltagerne fortalte deres egen historie. Søren L. startede, og gav på en rigtig god måde et indblik i, hvordan forløbet havde været omkring hans mors sygdom, og hvordan det havde påvirket resten af familien. Herefter fortalte Rikke G. om sit og familiens liv før og efter HC, og overbeviste os alle om, at selvom man har været langt nede, så er der altid en vej op igen. Stor ros til de to deltagere, der uden forbehold åbnede op og rørte de fleste af os dybt. Flot.
Og så trængte vi igen til mad. Efter maden sluttede de fleste op omkring en vandretur ud til det lille fyr, der ligger 10-15 min. gang fra Vejlefjord. Det blev en blæsende tur, og også her gik snakken på kryds og tværs. |
 |
|
|
Således "forfriskede" var vi klar til at starte på eftermiddagens gruppedebatter. Vi splittede ud så alle positivt testede var sammen, alle ikke-testede med risiko var sammen og de pårørende delte vi så op i to grupper yderligere. Det blev nogle gode debatter, hvor man kom rundt om mange ting, og fandt ud af, at der sidder altså nogle, der er i samme situation som man selv er.
Kl. 17.00 sluttede vi det officielle program, og herefter var der hygge på gangen - sådan en "gang-øl" smager nu godt! Kl. 19.00 var der middag og efter middagen pjattede vi lidt omkring en Tipskupon med åndssvage spørgsmål på! Der blev spist flødeboller, pisket flødeskum, byttet tøj og meget andet godt! Hygge og rigtig god stemning aftenen igennem. Kristina L. havde tippet flest rigtige - håber at vinen smagte godt!
Søndag morgen var 6 friske volleyball-spillere i svømmehallen kl. 7.45 - tak for kampen! Efter morgenmaden fortalte Bodil om socialrådgiverens funktion i forhold til familier med HC og gav et godt bud på, hvad man kan bruge socialrådgiveren til. Lis fortalte om hvad der rører sig omkring forskningen pt. og så sluttede vi af med en lille evalueringsrunde. Et par sandwich og derefter afgang hjemad igen.
Personligt synes jeg, det var en fantastisk weekend. Jeg oplevede en utrolig åbenhed omkring sygdommen og de forskellige situationer man er i, og jeg oplevede også at "alle tog sig af alle". Det er et tungt emne, vi beskæftigede os med, men der var heldigvis aldrig langt til smil og latter.
Direkte til deltagerne vil jeg sige: Hvor var det godt I kom. Jeg er glad for at have lært jer alle at kende, og ser meget frem til vi forhåbentlig ses igen til næste år.
Og til jer, der måske gerne ville have været med, men ikke rigtig lige "vidste om I turde" - kom ud af busken og meld jer til næste år. Det skulle glæde os alle meget at byde velkommen til jer også.
Bettina Thoby |
|
|
|
|
|
|
